Mirabellesyltetøj med tørrede abrikoser og vanilje

MIrabellesyltetøj

Jeg er i den heldige situation at have det største og smukkeste mirabelletræ i haven.

Træet står hvert år i april i cirka en uge med en krone helt hvid af blomster. Det er så flot i kontrast til den blå himmel og så ved man sommeren er på vej.

Det er meget forskelligt hvor mange mirabeller der kommer det enkelte år. Sidste år plukkede jeg alle sammen på en gang – det gav knap 2 kg og i år kan jeg blive ved med at plukke. Så i år skal det virkelig udnyttes.

Sidste år lavede jeg denne mirabellesyltetøj med tørrede abrikoser og vanilje for første gang. Den har været meget populær hos min kæreste og også hos venner/familie der har fået den hjemme hos os. Desværre blev der ikke så meget ud af 2 kg at jeg kunne dele glas ud til alle. Så derfor har jeg nu lavet en dobbelt portion.

Hvis du ikke er så heldig som jeg at have et mirabelletræ i haven, så må du en tur på rov. Jeg ser ofte træer når jeg går tur der bugner af mirabeller og kender også flere der har træer i haven. Så måske du kan bytte for et par glas færdig syltetøj?

Mirabellesyltetøj 2

Opskrift til ca. 4 syltetøjsglas afhængigt af størrelse
Info: Denne opskrift tager lidt længere tid at lave.

Ingredienser
1 kg mirabeller med sten
3 dl vand
300 g tørrede abrikoser
ca. 400 g rørsukker
1 vaniljetang
Geleringspulver med konserveringsmiddel
Atamon

Mirabellesyltetøj 3

Fremgangsmåde
Læg abrikoserne i blød i en skål med vand i et par timer.

Der er forskellige måder at skille sig af med stene i mirabellerne på. Jeg bruger den måde der efter min mening er den hurtigste og nemmeste.

Skyl mirabellerne og skær evt. lige et stykke af skrællen for at se og sikre at der ikke er orm i.

Skær vaniljestangen over, skrab vaniljekornene ud og bland dem med en spsk. sukker. Kom vaniljesukker, vaniljestænger, mirabeller i en gryde med 3 dl vand og kog det til mirabellerne er udkogte.

Du vil se at stenene efterhånden vil ligger sig i overfladen. Du kan evt. røre/piske lidt i gryden så de giver slip på frugtkødet. Fisk derefter stenene op.

Skær abrikoserne groft og lad dem koge med i ca. 10 min.

Tilsæt herefter 300 g sukker og lad det koge med i 10 min. Efter 5 min. kan du tilsætte geleringsmiddel med konserveringsmiddel for at gå en tykkere konsistens og sikre at det kan holde sig i længere tid.

Tag noget af syltetøjet op med en ske og kom det på en kold tallerken. Lad det køle af og så kan du se om konsistensen er den rette og om der skal tilsættes de sidste 100 g. sukker. Det er bedst at smage til når syltetøjet er kold og der kan nemt tilsættes mere sukker alt efter behov.  Det afhænger af hvor søde dine mirabeller er.

Skyl dine rene syltetøjsglas i kogende vand og derefter i en vand/atamon blanding (se bag på flasken).

tag vaniljestangen op af gryden.

Syltetøjet er nu klar til at blive hældt på glas, der straks skal lukkes og så har du lækker smagsfuld syltetøj til lang tid 🙂

Hvis du har nogle spørgsmål/erfaringer med opskriften så skriv dem endelig i kommentarfeltet.