Fuldkornstærte med laks og broccoli

Fuldkornstærte med laks og broccoli

Fuldkornstærte med laks og broccoli

Som nogle af jer måske læste på Facebook den anden dag, har jeg været ved at bage tærte.

Jeg er helt vild med tærter og de mange muligheder der er dem. Desserttærter, madtærter og begge dele med en væld af muligheder i forhold til fyldet. Jeg foretrækker at bruge forholdsvis få ingredienser i mine tærter da jeg synes der nemt kan komme smagsforvirring og nogle af ingredienserne ikke får lov til, at komme til sin ret. Tærtebund, æggemasse og ost af den ene eller anden slags er et must hvis du spørger mig så derfor holder jeg mig til max 3 slags fyld. I denne omgang er det broccoli og laks – jeg var dog også fristet til at komme cherrytomater i, men de kom i salaten i stedet for.

Andre muligheder til tærtefyldet kunne være: rejer, kylling, bacon, peberfrugt, svampe, løg, cherrytomater, porre  og fetaost.

Ingredienser 

Tærtebund
140 g hvedemel
90 g grahamsmel
140 g smør
5 spsk vand
½ tsk salt

Fyld
3 æg
150 g hytteost
1,5 dl mælk
300 g broccoli
220 g laksefileter
Salt og peber

Tilbehør
En lækker salat, lidt dressing og evt. brød

Fuldkornstærte med laks og broccoli

Fremgangsmåde
Kom hvedemel, grahamsmel og salt op i en skål og bland det.

Skær smøren i mindre stykke og bland det med ingredienserne i skålen enten i en røremaskine/elpiskeren eller med hænderne. tilsæt vand for at få dejen til at hænge sammen. Undgå at arbejde for meget med dejen da det kan gøre den lidt sej.

Pak dejklumpen ind i film og kom den i køleskabet i 30 min .

Tænd ovnen på 200 grader.

Rul dejen ud så den passer til en tærteform på ca. 28 cm. Jeg plejer at have et stykke film på hver side af dejen – det gør det nemt at rulle det ud og flytte det over i tærtefadet uden det går i stykker.

Kom dejen over i tærtefadet og prik huller i bunden med en gaffel.

Bag tærtebunden i 15 minutter.

Imens piskes æg, mælk, hytteost salt og peber i en skål.

Skyl broccolien og skær den i mindre buketter.

Skær skindet af laksefileterne og skær det i mindre stykker.

Når bunden er bagt tages tærtefadet ud og broccoli buketter og laksestykker fordeles i bunden. Derefter fordeles den flydende masse over hele tærten og den er nu klar til at blive bagt.

Tærten skal bage ca. 35 min ved 200 grader. Den er færdig når æggemassen er fast og overfladen en flot gyldenbrun overflade.

2 tanker om "Fuldkornstærte med laks og broccoli"

    1. Kathrine Forfatter

      Tak skal du have 🙂 Jamen hvis det er længe siden – så er der da ikke andet for, end at komme i gang med tærtebagningen 🙂
      VH Kathrine

Der er lukket for kommentarer.