Granatæble tip

Granatæble tip

Granatæble tip

Kender du det, at man skal have lavet en lækker salat, morgenmad eller andet og så står man med den sidste ingrediens: granatæblet! Man tænker på hvor godt den smager, men hvor meget arbejde og ikke mindst rengøring der er i sådan en frugt? Så læs med her.

Jeg synes granatæblet er en super lækker frugt. Den er lidt anderledes og mere spændende end det man ofte har liggende i frugtskuffen, kernerne er flotte i farven og kan pifte enhver ret op og så er de utrolig saftige og lækre i smagen.

Til trods for disse mange gode egenskaber endte det tidligere ofte med, at jeg enten ikke købte granatæble så ofte eller, at det lå i køleskabet og blev kedeligt. Hvorfor? Fordi jeg synes det var alt for svært eller nok nærmere tidskrævende at få kernerne ud plus jeg bagefter havde saft i hele køkkenet inklusiv væggene. Synd og skam!

Jeg har derfor arbejdet lidt på at finde ud af hvordan det kan gøres nemmere (læs afprøvet en del metoder) og jeg vil dele mine erfaringer med jer, som i forhåbentlig kan bruge.

Fremgangsmåde
Tag dit granatæble og find et spækbræt og en skrællekniv.

Hav granatæblet imellem din håndflade og køkkenbordet og kør det rundt i en cirkel på køkkenbordet så det ”blødgøres”.

Tag skrællekniven og skær hele vejen rundt om granatæblet midt på. Skær ikke for dybt, kun lige igennem skrællen.

Hold ved granatæblet i top og bund og vrid/twist de to dele i hver sin retning så det deles i to.

Tag den ene halvdel tryk på bunden/toppen (alt efter hvilken del du har fat i) ind mod midten med tommeltotterne og så du får ”vendt” skrællen, så den vender indad.

Du kan nu nemt enten med fingrene eller en teske skrabe kernerne ud.

Husk at fjerne lamellerne da de smager bittert.

Jeg håber du kan bruge tippet 🙂

4 tanker om "Granatæble tip"

  1. Kirsten Græbe

    Hej Kathrine
    Det er en virkelig skøn side du har, mange lækre opskrifter 🙂
    En nem måde med granat æbler, er at halvere den, komme dem i en plastik pose og klemme dem godt så er kernerne nemme at få ud, og man skal ikke gøre hele køkkenet rent for saft, det hele bliver i posen 🙂
    Mange hilsner fra
    Kirsten Græbe

    Svar
    1. Kathrine Forfatter

      Hej Kristen,
      Tak, det er jeg glad for at du synes 🙂 Jeg håber du vil få glæde af opskrifterne – og kommenter endelig når du har afprøvet nogle af dem 🙂 Det er altid spændende at høre, hvad mine læsere synes om de afprøvede opskrifter.
      Den metode med granatæblerne har jeg aldrig prøvet/hørt om. Kommer du bare et halvt granatæble i en pose og så trykker kernerne ud i posen?
      Venlig hilsen
      Kathrine

      Svar
  2. Jette

    Jeg skærer granatæblet over på ækvator som du og vrider det fra hinanden og derefter i lidt mindre stykker. Så sænker jeg et stykke under vand i en skål og nulrer kernerne ud. Det hvide der måtte blive nulret med af flyder ovenpå og er lige til at fjerne. Det er hurtigt og sviner ikke og saften bevares i kernerne og sidder ikke på væggen når du er færdig.

    Svar
    1. Kathrine Forfatter

      Det lyder godt nok smart Jette – Det vil jeg prøve næste gang jeg skal have granatæble.
      Og vandet trænger ikke ind i kernerne/gør dem bløde eller andet?
      Tak fordi du deler dit tip 🙂
      VH
      Kathrine

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *