Forfatterarkiv: Kathrine

Ovntørrede tomater

Jeg var for nylig i Aarstidernes gårdbutik, hvor jeg fik købt en masse ting, blandt andet 2, 5 kg San Marzano – Det kan du læse mere om her.

En del af tomaterne skulle bruges til at lave ovntørrede tomater.

Ovntørrede tomater

Jeg har mange gange smagt soltørrede/ovntørrede tomater købt i supermarkedet, både dem i poser og dem i olie i glas – og det er bare ikke lige mig. Jeg ville derfor prøve at lave dem selv og se om det gjorde en forskel.

Det gjorde en verden til forskel! Efter jeg spændt havde kigget ind til tomaterne i ovnen adskillige gange i løbet af 5 timer kom de endelig ud. Det var en ren fornøjelse. Hele køkkenet duftede og tomaterne var så lækre og smagsfulde at jeg nu er blevet stor fan af ovntørrede tomater så længe de er hjemmelavede.  Jeg bruger dem ofte i salat, tærter og fyldte pandekager.

Jeg kan varmt anbefale at lave dem, dog skal man være opmærksom på at de skal have lang tid i ovnen og de svinder meget ind.

Opskrift til 1 stort syltetøjsglas
Info: Denne opskrift tager lidt længere tid at lave.

Ingredienser
800 g San Marzano tomater (eller en anden type tomater)
2 spsk olivenolie
3 fed hvidløg
salt
peber
oregano
timian

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 70 grader.

Skær tomaterne i halve. Du kan evt. fjerne kernerne – dette vil gøre at ovntørringen tager kortere tid. Jeg plejer at beholde dem i for at få det hele med.

Skær de fede hvidløg i små stykker eller kom dem alternativt i hvisløgspresseren.

Kom tomater, hvidløg, olivenolie og krydderier op i en skål og bland ingredienserne godt sammen.

ovntørrede tomater 3

Kom tomaterne på en bageplade belagt med bagepapir. De er nu klar til at blive ovntørrede.

Tomaterne skal tørres i ca. 5 timer i ovnen. Dette afhænger dog helt af hvilket tomater du bruger og om du også beholder kernerne. Vend løbende tomaterne rundt på bagepapiret.

Du kan vælge at ovntørre dem helt som i ovenstående overskrift eller alternativt give dem kortere tid så de er semidried. Forskellen er at hvor saftige tomaterne er når de er færdige og hvor lang tid de kan holde sig. Kom tomaterne i en tætlukket beholder i køleskabet så kan de som ovntørrede holde sig i ca. 3 uger.

 

Tomatchutney

Smagsfuld tomatchutney

Tomatchutney

Mine kæreste og jeg var for nylig på en lille søndagstur. Her i sommerhalvåret elsker vi at køre ud i det blå for så at gå en tur et andet sted end i de vante omgivelser.

Denne søndag gik turen til Nordsjælland langs strandvejen. Jeg havde flere gange hørt om Aarstidernes gårdbutik i Humlebæk, men ikke selv været der. På hjemturen kørte vi derfor forbi gårdbutikken – og hold da op hvor er det svært ikke at lade sig friste. Vi kom hjem med både lækker juice, grødblandinger og en masse forskellige friske krydderurter og grønsager.

Jeg fik blandt andet købt 2 store poser af San Marzano tomater. Blommetomater der i mit tilfælde var en af de små sorter. Utrolig lækre og smagsfulde tomater.

Jeg kom hjem og tænkte hmmm.. Hvad skal jeg finde på med sådan 2,5 kg? Og så kom jeg på tomatchutney og ovntørrede tomater.

Jeg vil her give jer opskriften på tomatchutneyen, som jeg selv ofte bruger til salat, thairetter, til kylling og steder hvor jeg ellers ville bruge mangochutney.

Opskrift til ca. 5 syltetøjsglas
Info: denne opskrift tager lidt længere tid at lave.

Ingredienser
250 g løg
200 g rød peberfrugt
1 spsk olivenolie
1000 g San Marzano tomater (andre kan også benyttes)
5 fed hvidløg
3 dl hvidvinseddike
380 g sukker
40 g frisk ingefær
salt
chili
evt. 100 g rosiner

Tomatchutney2

Fremgangsmåde
Først snittes løg, hvidløg og rød peberfrugt fint, og svits derefter i oliven olien i en gryde i ca. 5 minutter.

Skær tomaterne i mindre stykker. Jeg valgte at beholde skindet på, da mine tomater var meget små og skrællen ikke særlig grov. Hvis man bruger store tomater med en grov skræl er det en mulighed at fjerne dette for at opnå et bedre resultat.

Skær ingefær i små stykker og kom det i gryden sammen med tomater, hvidvinseddike, sukker.

Chutneyen skal nu står og simre under låg ved svag varme i ca. 1 ½ time. Kig løbende til chutneyen om den er ved at have den rette konsistens, da det afhænger meget af hvilke tomater der anvendes da f.eks. små tomater ikke indeholder så meget væde.

Når tomatchutneyen har den rette konsistens smages den til med chili og salt.

Hvis du har lyst kan du tilsætte rosiner og lade dem koge med i 5 min.

Tag derefter nogle syltetøjsglas og skyl dem i kogende vand og derefter atamon.

Kom derefter lidt atamon i chutneyen så den kan kolde sig og hæld den derefter på glassene som straks lukkes.

Så er tomatchutneyen færdig og klar til at blive nydt til et væld af retter.

Mirabelle- og æblegrød

Mirabelle- og æblegrød

Mirabelle- og æblegrød

Jeg forsøger i år at få mest muligt ud af de mange frugter vi har i haven. Jeg synes det er super dejligt at lave syltetøj og grød der kan bruges til et væld af ting her i efteråret.

Denne grød bruger jeg specielt ovenpå min skyr sammen med müsli. Hvis jeg har en sød tand smager den også rigtig godt ovenpå Wasas kanelknækbrød og den er også god ovenpå en ostemad eller til vaniljeisen så mulighederne er mange.

Opskrift til ca. 6 syltetøjsglas alt efter størrelse.

Ingredienser
1300 g mirabeller med sten
600 g æble uden skræl og kernehus
2 dl vand
1 stang vanilje
Sødemiddel – Alternativt sukker.
gelé og konserveringsmiddel
Atamon

Mirabelle- og æblegrød

Fremgangsmåde
Start med at skylle og  skrælle æblerne og derefter skære kærnehusene ud.

Skær æblerne i mindre stykker.

Skyl mirabellerne og lav et snit i skrællen så stenen nemmere kan komme ud under kogningen.

Kom mirabellerne, æblestykkerne og vand og kom det op i en gryde. Tænd komfuret ved middel varme.

Tag vaniljestangen, skær den op på langs og skrab vaniljen ud og kom det op i gryden, tilsæt også gerne vaniljestangen som blot tages op når grøden er færdig.

Lad  det simre under låg i 15-20 min. Rør jævnligt i grøden så du sikrer dig at det ikke brænder på. Du vil desuden opleve at efterhånden som æblerne bliver møre kan du røre dem ud og mirabellestenene giver slip på kødet og stiger op til overfladen så de let kan fiskes op. Et lille trick er, at når frugterne der ved at være kogt møre, kan du give det en tur med piskeriset, så går de sidste sten fri fra mirabellerne.

Imens grøden simrer, skylles glas i først varm vand, derefter kogende vand og til sidst i atamon efter anvisningen bag på flasken.

Når grøden er færdig tilsættes gelérings- og konserveringsmiddel. og evt. lidt sødemiddel. Smag på grøden inden du tilsætter sødemiddel og tilsæt kun lidt af gangen. Mængden afhænger af hvilke æbler du bruger og hvor søde dine mirabeller er. Prøv dig frem og det samme gælder hvis du anvender sukker.

Husk når du tilsætter geléringsmiddel at teste konsistensen når grøden er kold, så tag en spiseskefuld op på en tallerken og lad den køle af.

Til sidst kommes grøden i glas og lukkes straks.

sund æbledessert:snack

Sund æbledessert/snack med mandler og vaniljeyoghurt

sund æbledessert:snack

Den her opskrift er min sunde version af æblekage med cremefraiche og kan både bruges som dessert eller som f.eks. en eftermiddags snack.

Den er let og hurtig at lave og efter min mening kan den godt hamle op med den knap så sunde klassiske æblekage.

Da jeg er så heldig at have 4 æbletræer i haven, der lige nu er fulde af æbler er det her en af de opskrifter der jævnligt vil blive brugt den næste måneds tid 🙂

Opskrift til 2 personer

Ingredienser
3 røde æbler
20 stk mandler
100 g græsk yoghurt 2 %
kanel
stevia (eller anden sødemiddel)
vaniljepulver (Urtekram har en version uden sukker)

sund æbledessert:snack 2

Fremgangsmåde
Start med at tænde ovnen på 180 grader.

Skyl æblerne og skær dem i både. Fjern kernehuset og skær bådene i mindre stykker.
Kom æblerne op i et ildfast fad.

Hak mandlerne groft og drys dem hen over æblerne. Derefter drysser der hen over æbler og mandler med kanel.

Sæt det ildfaste fad i ovnen i ca. 15 min. Hvor lang tid det skal have afhænger helt af hvilken ovn du har og om du foretrækker at æblerne er helt møre eller om der skal være lidt bid i. Personligt synes jeg det er bedst når der stadigvæk er lidt bid i.

Put den græske yoghurt i en skål og tilsæt stevia og vanilje efter smag.

Når æbler og kanel er færdig serveres det på en tallerken med en lille klat af den græske yoghurt.

Hjemmelavet müsli

Hjemmelavet müsli

Kan du ligesom mig heller ikke finde den helt rigtige müsli i supermarkedet? Enten er rosinerne for store, der er tørret banan i, eller problemet som gælder for de fleste varianter: der er alt for meget sukker i.

Jeg spiser ofte skyr til morgenmad da det er sundt og har en højt proteinindhold der gør, at det mætter længe. For at gøre det lidt lækkert putter jeg ofte æbler, blåbær, jordbær, ferskner eller mango ovenpå. Derudover drysser jeg lidt hjemmelavet müsli på da jeg synes det er godt med lidt knas til skyren og frugten og da f.eks. mandler er med til at stabilisere blodsukkeret så der ikke kommer for store udsving på grund af sukkeret i frugten.

Jeg har eksperimenteret med adskillige ingredienser og har nu fundet min favorit som mætter godt, giver en masse gode fedtstoffer, er flot i farverne og så er den let at lave.

Du har måske før læst/hørt om Granola. Granola er Müsli der er ristet i honning. Nedenstående opskrift er ristet i honning, jeg foretrækker bare at kalde det for müsli.

Hjemmelavet granola:müsli 4

1 portion (nok til en person et par uger)

Ingredienser
200 g trekornsflager med hyben (Urtekram – alternativt kan der bruges grovvalsede havregryn)
70 g græskarkerner
70 g quinea
50 g mandler
60 g tørrede abrikoser
40 g gojibær
2 spsk honning

Fremgangsmåde 
Først hakkes mandlerne groft. Derefter blandes trekornsflager, græskarkerner, quinea og mandler i en skål. De 2 spiskeskefulde honning tilsættes og blandes godt med resten af ingredienserne pånær quinea.

Tag en stor pande og tænd den på middel varme. Hæld müsliblandingen på panden og rist den i 5-10 minutter alt efter hvilken pande du har. Blandingen skal ristes til den er blevet gylden og græskarkerne er begyndt at poppe. De sidste par minutter du rister blandingen tilsættes quinea der ikke skal have så længe. Vær opmærksom på at røre i müslien løbende da den let kan brænde på.

Lad derefter müslien køle af inden den hældes i en beholder. Hak de tørrede abrikoser og bland dem og gojibærene i müslien når den er kølet af og så har du müsli til et par uger.

Det tager lige lidt tid den første gang – men det er arbejdstiden værd. Det smager af langt mere end det man køber og så ved man hvad der er i. Allerede 2. gang er det hurtigt lavet.

Der er selvfølgelig muligt at bytte ingredienser ud som man har lyst til. Jeg har bl.a. også eksperimenteret med rosiner, kokosmel, kokosflager, hasselnødder, speltflager, ruggryn, havregryn, solsikkekerner og hørfrø. Det er et spørgsmål om smag men også pengepung da der er stor prisforskel på de forskellige gryn, kerner og nødder.

En anden mulighed er at undlade honningen for at nedsætte kalorierne/for i stedet at tage lidt på når man laver den enkelte portion. Jeg synes det smager godt med lidt honning og har erfaret, at ved at putte det i når jeg laver müslien bruger jeg langt mindre end hvis jeg gør det på den enkelte portion.

Müslien kan holde sig et par uger i lufttæt beholder.

God fornøjelse med produktionen!

Langtidshævede grovboller

Langtidshævede grovboller

Langtidshævede grovboller

Er der noget bedre end at starte morgenen med nybagte varme boller? Nej vel! Det har bare ofte den ulempe at man skal stå tidligt op/spise sen morgenmad hvis der skal kunne lade sig gøre.

Jeg har nu fundet frem til en alternativ løsning som fungerer helt perfekt i det lille hjem og ofte bruges i weekenden, når vi har ferie, overnattende gæster og lignende. Bedst af alt – det er faktisk nemmere og hurtigere end at gå til bageren, og så skal man ikke ud af nattøjet.

Min erfaring er at det i alt tager 15 min. at lave dejen og rydde op så det kan nemt laves fredag når aftensmaden laves.

Opskrift til ca. 12 boller
info: Denne opskrift tager lidt længere tid at lave pga. hævetiden.

Ingredienser
5 g gær
½ l lunkent vand
1 tsk akacie honning
1 spsk olivenolie
250 g grahamsmel (alternativt speltmel)
350 g sigtet speltmel
1 tsk salt

Langtidshævede grovboller

Fremgangsmåde
Start med at smuldre gæren i en skål og tilsæt vand. Rør ingredienserne sammen indtil gæren er opløst.

Tilsæt akacie honning, olivenolie, og rør det hele sammen.

Til sidst tilsættes grahamsmel, sigtet speltmel og salt og det hele piskes kort sammen med elpiskeren. Dejen kan ikke tages op og æltes som bolledej ofte kan – det er den for klistret til.

Kom stanniol over skålen og stil den på køl i minimum 6 timer inden bollerne laves.

Når du tager bollerne ud kan du se at dejen er hævet lidt. Form bollerne med 2 spiseskeer og kom dem på en bageplade med bagepapir.

Bollerne skal have ca. 20-25 min ved 230 grader alt efter hvor store de laves og hvilken ovn der bruges. Når de er blevet gyldne ovenpå er de færdige, og de tages ud af oven og serveres straks.

Dejen kan sagtens holde sig i køleskab 3-4 dage. Dog vil jeg sige at de færdig bagte boller smager bedst den dag de er blevet bagt.

Kaftoffelgnocchi med kylling

Karrtoffelgnocchi med kylling, grøntsager og cream cheese

Kaftoffelgnocchi med kylling

Dette er en italiensk inspireret ret. Du tænker måske hvad er gnocchi? Det er ovale klumper lavet af kartofler, mel og æg. De mætter godt og er et godt alternativ til ris og pasta da der ikke er nær så mange kalorier i.

Det er muligt at lave sine egene gnocchi fra bunden, jeg køber dem dog oftest (i Irma, Rema 1000, Kvickly) da jeg ikke synes der er den store smagsforskel.

Denne opskrift er til forskel fra mange af mine andre retter til 4 personer. Det skyldes ganske enkelt at retten smager endnu bedre dagen efter, så hvorfor ikke lave dobbeltportion og nyde det to dage i træk?

Retten er stærkt vanedannende og gik ret ind i det lille hjem.

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

500 g gnocchi
1 spsk olivenolie
350 g kyllingefilet
3 fede hvidløg
150 g porre
250 g broccoli
150 g gulerod
150 g rød peberfrugt
150 g brune champignon
150 g levevis smøreost
1 stk. kyllingebouillon terning
1 dl vand
1,5 dl hvidvin
3 laurbærblade
salt og peber
basilikum

Kartoffelgnocchi med kylling

Fremgangsmåde
Først skæres kyllingefileterne i mindre stykker og svitses på en pande med lidt olivenolie. De tages derefter af panden og over på en tallerken.

Snit porre, broccoli og gulerod i mindre stykker/buketter. Hak hvidløgene fint og sauter dem på panden med de snittede grønsager i lidt olivenolie i 5 – 10 min så der stadigvæk er godt bid i.

I mellemtiden snittes peberfrugt og brune champignon som efterfølgende hældes over i sauteringspanden til de andre grønsager. Tilsæt også vand og kyllingebouillon lad det simre videre et par min.

Sæt vand over i en gryde til gnocchi.

Hvidvin og krydderier hældes ned til grønsagerne skal derefter koge lidt ind.

Til sidst tilsættes det svitsede kyllingefilet og smøreosten og det skal så have lov til at simre imens gnocchierne koges i gryden i ca. 3 minutter. Gnocchi flyder ovenpå vandet når de er færdige og kan dermed løbende tages op med en hulske.

Til sidst tilsættes de færdigkogte gnocchi i sauterpanden og retten er færdig når sovsen i retten har en tyk konsistens og hænger fast i grønsager, kylling og gnocchi.

Grød med hyldeblomst

Grød med hyldeblomst, blåbær og mandler

Grød med hyldeblomst

Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg er røget med på ”grødbølgen”! Jeg elsker grød specielt til morgenmad. Det mætter godt, er sundt, der er et hav af variationsmuligheder og det kan laves på forholdsvis kort tid imens man får styr på madpakken eller stille og roligt vågner og får sig en kop kaffe.

Lige nu eksperimenterer jeg meget med forskellige variationer af havregrød, men jeg har store planer om snart at gå i gang med køleskabsgrød – der som navnet antyder stilles i køleskabet natten over og er så klar til at spise næste morgen.

Hyldeblomstgrød med blåbær er en af mine favoritter, da havregrøden har et lidt sødt strejf af hyldeblomst som står rigtig godt til de friske blåbær samtidig med mandlerne gør, at der er lidt ”bid” i grøden. Prøv den – og den klassiske havregrød vil aldrig blive den samme igen.

Opskrift til 1 person

Ingredienser
40 g grovvalsede havregryn
2 spsk. koncentreret hyldeblomst saft (jeg bruger koncentreret saft med blandingsforholdet 1:10)
2 dl vand
1 knivspids salt
10 mandler
15 blåbær

Fremgangsmåde 
Havregryn, hyldeblomstsaft, vand og salt kommes i en kasserolle og sættes over ved middel varme. Jeg anbefaler at du rører ofte i grøden da det efter min mening giver den bedste konsistens.

Imens grøden koger hakkes mandlerne og blåbærrene skylles.

Hvornår grøden er færdig er lidt en smagssag, personligt kan jeg god lide at den ikke er for tyk – vær opmærksom på at den og sætter sig lidt når den hældes over i en tallerken.

Når grøden har den rette konsistens hældes den over i en tallerken. Herefter drysses de hakkede mandler samt blåbær over grøden – og så er der serveret.

Skal grøden have et ekstra pift smager det rigtig lækkert med lidt akacie honning ovenpå eller en spiseskefuld skyr.

eksotisk smoothie

Eksotisk smoothie med jordbær, ananas og kokosmælk

Denne opskrift kom til verden på en kold vinterdag. Jeg husker, at vi havde noget kokosmælk i overskud fra noget thaimad vi lavede aftenen i forvejen.

eksotisk smoothie 2

For mig er kokosmælk lig med sol, sommer og ikke mindst varme. På mine mange rejser til bl.a. Mexico, Borneo, Thailand og Myanmar var det første jeg gjorde, når jeg kom på et marked, at finde et sted hvor jeg kunne købe en frisk kokosnød. Jeg skal heller ikke kunne afvise, at kokosnød har været en af ingredienserne i mine paraplydrinks på disse ferier.
På sådan en kold vinterdag fik jeg derfor idéen til at lave en smoothie med kokosmælk, så jeg for en stund kunne drømme mig væk til varmere himmelstrøg.

Har du det af og til på samme måde? Eller trænger du bare til fornyelse af din smoothie, så giv den her en chance. Den er simpel, lidt til den søde side men rigtig lækker.

Opskrift til 2 personer

Ingredienser
230 g frosne jordbær
80 g frisk ananas
70 g kokosmælk
Isterninger
Evt. vaniljepulver

Fremgangsmåde
Start med at skære de frosne jordbær i mindre stykker.

Skær ananas fri for skrællen.

Kom alle ingredienserne i en blender og blend indtil isterningerne er helt knuste.

Pæretærte med marcipan

Pæretærte med marcipan

Denne opskrift er min absolut favorit opskrift på pæretærte. Det er min tidligere roomate der introducerede mig for den. Jeg har efterfølgende serveret den adskillige gange for venner og familie og stort set alle har spurgt efter opskriften. Jeg taler derfor af erfaring når jeg siger: Det er en sikker vinder!

Pæretærte med marcipan

Opskrift til 8 personer

Ingredienser
500 g frisk pære (gerne lidt bløde)
revet skal fra en økologisk citron
1 spsk. sukker
175 g blød smør
175 g sukker
3 æg
150 g marcipan
60 g mel
1 tsk bagepulver
500 g creme fraiche

Pæretærte med marcipan

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 175 grader.

Skræl pærerne, del dem i både og fjern kærnehuset.

Smør et 24 cm stort tærtefad med en lille klat smør og fordel pærerne i en cirkel rundt i fadet.

Drys citronskal og sukker ud over pærerne.

Rør den bløde smør sammen med sukkeret i en skål og tilsæt derefter æggeblommerne en af gangen.

Riv marcipanen groft og kom den i skålen skiftevis med mel og bagepulver.

Pisk æggehviderne stive og bland dem forsigtigt sammen med de andre ingredienser.

Fordel derefter dejen over pærerne og kom tærten i ovnen i ca. 45 min alt efter ovnens styrke. Når tærten er gyldenbrun ovenpå er den færdig.

Server tærten lun med lidt cremefraiche til eller alternativt flødeskum.