Sund æblegrød uden sukker med vanilje

Sund æblegrød med vanilje uden sukker

Sund æblegrød uden sukker med vanilje

Jeg har lige været i gang med en storproduktion af denne sunde æblegrød. Vi har haven fyldt af æbler – flere end vi snart kan nå at bruge så jeg producerer på livet løs. Jeg har derfor selv lavet nedenstående opskrift x 3 🙂

Hvad bruger jeg den så til? Jo ser du, jeg bruger det til alverdens ting. Som jeg har nævnt for jer et par gange spise jeg skyr til morgenmad flere gange om ugen. Her taget jeg et par spiseskefulde af æblegrøden og blander sammen med skyren og så lidt hjemmelavet müsli ovenpå.

Jeg kommer det også ovenpå mine banan/havregryns pandekager, i smoothies, med mælk på osv. osv. Mulighederne er mange.

Jeg har valgt at beholde skrællen på æblerne, da de sunde og gavnlige ting i æblerne sidder i skrællen og lige under – og dem vil jeg ikke gå glip af.

Det gør desuden at grøden er ret nem og hurtig at lave. Tilsætter du atamon i grøden kan den desuden holde sig i flere måneder og du kan spare penge på at købe æbler/andet frugt det næste stykke tid.

Opskrift til 1 glas af 1 liter/ ca. 3 mindre glas

Ingredienser
1 kg æbler uden kernehus i tern
1,5 dl vand
1 stang vanilje
Evt. sødemiddel
Atamon

Fremgangsmåde
Start med at skylle æblerne og skære kærnehuset ud.

Skær æblebådene i mindre tern så du undgår for støre stykker skrald i grøden.

Kom æblerne op i en gryde sammen med vand og tænd ved middel varme.

Tag vaniljestangen, skær den op på langs og skrab vaniljen ud og kom det op i gryden, tilsæt også gerne vaniljestangen som blot tages op når grøden er færdig.

Lad æblerne simre under låg i 10-15 min. Rør jævnligt i grøden så du sikrer dig at det ikke brænder på. Du vil desuden opleve at efterhånden som æblerne bliver møre kan du røre dem ud.

Imens grøden simrer, skylles glas i først varm vand, derefter kogende vand og til sidst i atamon efter anvisningen bag på flasken.

Når grøden er færdig tilsættes evt. lidt sødemiddel. Smag på grøden inden du tilsætter sødemiddel og tilsæt kun lidt af gangen. Jeg tilsatte kun meget lidt sødemiddel i min grød, da de æbler jeg brugte var meget søde i sig selv og jeg forstrækker at det er lidt frisk. Så prøv dig frem.

Hvis du laver en stor portion kan du evt. komme kanel, kardemomme, citronmelisse og citronsaft i en del af grøden imens det simre for at få flere varianter.

Til sidst kommes grøden i glas og lukkes straks.

4 tanker om "Sund æblegrød med vanilje uden sukker"

    1. Kathrine Forfatter

      Hej Louise,
      Tak – jeg er også selv ret vild med opskriften da den kan bruges i så mange retter. Både til morgenmaden, en eftermiddagssnack eller i desserten.
      Der er rigtig mange steder hvor du kan lave mærkater til syltetøjsglas og lign. Du kan prøve at søge på labels/etiketter/mærkater og syltetøj på google der kommer mange forskellige muligheder frem så der er både de enkle og dem med mange farver/former/blomster. Uanset hvad så synes jeg lige det giver det sidste touch til syltetøjet/grøden.
      Venlig hilsen
      Kathrine

      Svar
  1. Karina Vestergaard

    Hej Katrine.
    Hvordan opbevarer jeg bedst mine glad med mos? Skal de på køl/ eller må de stå i mit spisekammer?
    Har nemlig lavet en kæmpe portion:-)
    Mvh Karina
    PS – jeg har anvendt atamon

    Svar
    1. Kathrine Forfatter

      Hej Karina,
      Uha – det bliver du glad for, jeg spiser stadigvæk af det jeg lavede i september. Jeg kan anbefale dig, at bruge det til æbletrifli (måske du allerede har set min lidt alternative version?), ovenpå yoghurten/skyren og i havregrød.

      Jeg opbevarer mine konserverede glas et sted hvor der er mørkt og ikke for varmt, ligesom med syltetøj så kan det sagtens holde et godt stykke tid. Så hvis der ikke er for varmt i dit spisekammer ville jeg sætte dem der.

      VH
      Kathrine

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *