honningmarineret kyllingesalat

Honningmarineret kyllingesalat

honningmarineret kyllingesalat

Når man skimmer ned over ingredienserne til denne salat lyder den måske ikke umiddelbart som noget specielt – men giv den en chance. Du vil blive overrasket over hvor godt den smager. Den er perfekt til en tøseaften eller til madpakken. Det er en af mine personlige farvorit salater.

Opskrift til 2 personer

Ingredienser
250 g kyllingebryst
4 halve ferskner fra dåse
1 rød peberfrugt
50 g soja/edmame bønner
1 rødløg
30 g græskarkerner
70 g blandet salat
70 g feta
4 spsk olivenolie
3 spsk balsamico
3 spsk honning
2 fed hvidløg
timian

honningmarineret kyllingesalat

Fremgangsmåde
Skær kyllingebryst i tern og svits det på en pande.

Pil og hak hvidløg. Kom dem i en kasserolle sammen med olivenolie, balsamico, honning og timian. Tænd komfuret på svag varme og kog ingredienserne ind til en marinade i ca. 5 min.

Kom kyllingen op i marinaden og lad det trække i ca. 30 min. evt. i køleskabet hvis man foretrækker at spise det koldt.

Imens skylles salaten og ligges i bunden af f.eks. et tærtefad. Skær ferskner, peberfrugt og feta ost i mindre tern og drys det over salaten.

Snit derefter rødløget fint og drys det over salaten sammen med græskarkerner og sojabønner.

Når den honningmarinerede kylling har trukket hældes den over salaten og retten er færdig.
Salaten kan evt. serveres med frisk flütes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *