Nytårshilsen

Nytårshilsen og nytårsforsæt for 2014

Nytårs hilsen

Rigtig godt nytår alle sammen! Jeg håber i havde en god og festlig aften og kom godt ind i det nye år 🙂

Jeg havde selv en rigtig god nytårsaften på Fyn med nogle dejlige mennesker, lækker mad, champagne, fyrværkeri, drinks og alt hvad der ellers hører sig til sådan en aften 🙂 Det kunne ikke have været meget bedre – Så skulle det da lige være hvis jeg var sluppet for hovedpinen dagen efter 🙂

Nu er vi så nogle dage inde i det nye år og jeg vil gerne sige TUSINDE tak for jeres kommentarer her på siden, alle jeres likes og kommentarer på Facebook og Bloglovin’ og de rosende ord jeg har fået fra jer jeg møder ind imellem. Jeg havde på ingen måde regnet med eller turde håbe på, at så mange ville følge med i hvad jeg kokkererer i det lille hjem. I skrivende stund er der 312 fans på Facebook og antallet af besøgende på min blog stiger hele tiden. Det gør mig utrolig glad og giver mig endnu mere lyst til at lave nye indlæg. Der er i dag 55 indlæg er der på bloggen, men denne hobby er kommet for at blive så jeg lover jer der er meget mere hvor det kommer fra.

Nytårshilsen

Jeg har desuden hen over julen tænkt over, om jeg skulle lave nytårsforsæt for bloggen og i så fald hvilke. Personligt laver jeg ikke nytårsforsæt – Jeg mener, at hvis der er noget man gerne vil lave om i sit liv, skal man gøre det fra den dag man bliver opmærksom på det. Hvorfor vente til 1. januar?
Det er lidt noget andet med bloggen – Her synes jeg det er godt, at have nogle mål at arbejde hen imod og idéer det skal startes op så det besluttede jeg mig for at lave.
Jeg har lavet et par stykker, men jeg vil ikke afsløre dem alle for jer i dag – Jeg vil løfte sløret for dem i løbet af året. Det største nytårsforsæt er, at jeg i 2014 vil poste 100 nye indlæg til jer – det betyder at der ca. vil komme 2 om ugen nogle uger flere andre færre. Mit fokus vil stadigvæk være hverdagsmad med et strejf af weekend lækkerier.

Et andet nytårsforsæt – som er lidt mere i sjov er, at der skal nogle flere opskrifter med bacon på bloggen. Jeg er blevet spurgt flere gange om der ikke kommer nogle flere opskrifter med bacon og det vil jeg tage til efterretning, sandsynligvis til min kærestes store glæde.

Til sidst vil jeg spørge jer om der er nogle andre områder som f.eks. morgenmad, opskrifter med kylling eller noget helt 3. i ønsker jer noget mere af på bloggen? Så skriv endelig en kommentar/mail til mig så vil jeg have det med i tankerne når der skal laves indlæg her i det nye år.